Om Agrobotic Network


Agrobotic Network er et netværk til udvikling af nye, innovative robotteknologiske projekter til biologisk produktion, de såkaldte Grønne Robotter. Medlemmerne er virksomheder, især små og mellemstore virksomheder, forskere, offentlige myndigheder, samt brugerne af grønne robotter, herunder landbrug, gartnerier, frugtavlere m.m.

Som medlem af Agrobotic Network får du adgang til
• Workshops om nye og innovative projekter, som kan føre til nye forretningsområder og nye produkter
• Mulighed for samarbejde og partnerskab mellem forskere og virksomheder
• Studierejser til relevante viden centre, forskningsinstitutioner virksomheder m.m.
• Forum for videndeling og udvikling af nye idéer til samarbejde og forretningsudvikling

Netværket indsamler, udvikler og formidler viden, idéer og projektmuligheder, med det formål at skabe teknologisk udvikling, innovation, forretningsudvikling og nye områder for forskning inden for robotteknologi til biologisk produktion.

Hvorfor Agrobotic Network?
Den demografiske udvikling viser, at Danmark vil mangle arbejdskraft inden for få år. Især inden for landbrug og gartneri. Her vil opgaverne ofte kunne automatiseres og udføres af teknologiske hjælpemidler.

I en tid med globale fødevare- og klimakriser er det vigtigt at udvikle produktionsforholdene, så produktionen foregår på en mere miljøskånsom måde, og at der kommer større udbytter. Med udviklingen af teknologiske løsninger vil man kunne skabe en langt mere bæredygtig og konkurrencedygtig fødevareproduktion, da præcisionen, produktiviteten og kvaliteten af fødevareprodukterne optimeres væsentligt.

Udviklingen af teknologi til biologisk produktion vil styrke Danmarks konkurrenceevne væsentligt, da teknologiske løsninger vil kunne nedbringe udgifter til produktion af biologiske produkter og gøre det muligt for Danmark at konkurrere på et verdensmarked. Desuden vil udvikling af højteknologi til biologisk produktion, give et øget eksportmarked for salg af teknologibaseret udstyr.

logo logo

LOG IND

Eksisterende medlem

Seneste medlemmer

Geert Pelckmans
Geert Pelckmans
Den Belgiske Handelsafdeling

Netværket har i øjeblikket 167 medlemmer. Bliv medlem!